Pattedyrenes slægtskab

Den gren af videnskaben, som beskæftiger sig med at beskrive, navngive og klassificere dyr, kaldes for systematik. I systematikken grupperes dyr i grupper og undergrupper, baseret på ligheder og forskelle i karakterer. Karaktererne omfatter både anatomi og fysiologi, men kan også inddrage andre elementer som lydproduktion eller levevis. Hos pattedyrene er især udformningen af tænder og kranier vigtige, hos andre dyregrupper er det helt andre karakterer, man benytter til klassifikationen. Systematikkens klassifikation danner også basis for forståelsen af dyregruppernes historiske udvikling og slægtskab - deres evolution. I dag benytter man i stigende grad også genetiske undersøgelser når man undersøger evolutionært slægtskab mellem arter.

 

Alle dyr er således opdelt i 26 hovedgrupper, kaldet rækker. Pattedyrene tilhører den række som hedder Chordata. Hertil hører også de andre hvirveldyr, dvs. fisk, fugle, krybdyr og padder, plus nogle få andre dyr. Rækkerne er igen opdelt i klasser. Pattedyrene er en klasse. Og de andre hvirveldyr, fisk, fugle, krybdyr og padder, har også hver deres klasse.

 

Der findes tre underklasser af pattedyr, nemlig de ægte pattedyr, pungdyrene, og en særlig gruppe, kloakdyrene. Underklasserne er igen opdelt i ordner.

 

I Danmark findes der syv ordner af vildtlevende pattedyr; insektæderne, flagermusene, harerne, gnaverne, rovdyrene, hvalerne og de parretåede hovdyr. Hver af disse ordener er opdelt i familier, f.eks. hundefamilien eller mårfamilien, og familierne har igen slægter og endelig arterne. Man plejer - meget forsimplet - at sige, at dyr tilhører samme art, hvis de deler de samme karakterer, hvis de formodes at have fælles afstamning og hvis de kan få fertilt afkom.

 

For hver eneste af disse grupper, både de store hovedgrupper, og de små undergrupper er der nogle bestemte karakterer, som hører til lige præcis den gruppe og som ikke kendes hos nogen andre.