Ræv (Vulpes vulpes) 

Af Sussie Pagh

Kendetegn

Ræven er et typisk, men spinkelt bygget hundedyr, med lang busket hale (Fig. 1). Hanræve er gennemsnitlig lidt større end hunræve.
Ræve er mere katteagtige end de store hundedyr. De har forholdsvis lange knurår og lange sabelformede hjørnetænder. Ræve har ligesom katte et godt nattesyn og en pupil, der i dagslys er reduceret til en lodret streg. Rævens poter har forholdsvis små trædepuder, og resten af poten er blød og behåret, så ræven kan færdes lydløst. Også adfærdsmæssigt er ræven mere katteagtig end hundeagtig. Mens de store hundedyr rusker livet ud af byttet ved at kaste hovedet fra side til side med byttet i munden, dræber ræve byttet med de lange hjørnetænder. Ræve vender siden til og rejser børster, hvis de vil skræmme en modstander, de logre med halen før et angreb. Når de jager bruger de også teknikker som minder om kattens jagtteknik (se afsnittet om adfærd). Ligheden mellem kat og ræv skyldes sandsynligvis en konvergent udvikling til jagt på mindre bytte, især mus. 

Slægtskab

Vores danske ræv (rødræven) tilhører hundefamilien, Canidae og slægten Vulpes. Den er den eneste repræ- sentant for denne slægt i Danmark. Familien Canidae omfatter efter seneste inddeling 35 nulevende arter fordelt på 12 slægter. Hundedyrene er udviklet fra væsellignende stamformer for ca. 40 millioner år siden, og hører således til en af de ældste grupper af rovdyr. Familien ligner hinanden i kropsbygning, men er meget forskellige i størrelse. Typiske medlemmer af hundefamilien har en let kropsbygning, med forholdsvis lange ben og lang snude. De er udholdende løbere, som kan forfølge et bytte over lang afstand. Voksne hundedyr varierer i gennemsnitsvægt fra 1,5 kg (Fennek-ræv, Vulpes zerda) til 31.1 kg (ulv). Mindre hundedyr som ræve jager som regel alene og lever monogamt eller i polygyne grupper, mens større hundedyr oftere jager i flok og lever enten grupper med flere individer af begge køn eller i polyandryne grupper.

Vulpes- slægten er den største slægt indenfor Canidae med 12 arter. Udover rødræven som er udbredt over hele den nordlige halvkugle og i Australien rummer Vulpes-slægten to arter som lever i tørre egne af det vestlige Nordamerika (kitræv, Vulpes macrotis, og prærieræv, Vulpes velox), to asiatiske arter (korsakræven, Vulpes corsac, og tibetansk ræv, Vulpes ferrilata), som lever på tørre højlandsstepper i hhv. central- og Nord- østasien og i Nepal. Herudover 4 arter som lever på tørre græssletter og halvørkner i Asien og Afrika. Polarræven (Vulpes lagopus) og fenneken, henregnes nu også til Vulpes-slægten og er kendte for at være tilpasset ekstreme leveforhold i hhv. arktiske egne og i Sahara.

Hanræve er større end hunræve. En hanræv måer ca. 110 cm fra snude- til halespids, er 30- 40 cm høj over skulderen og vejer ca. 8kg. Hanræve kan dog veje op til 12 kg. En voksen hunræv er ca. 105 cm lang og vejer ca. 6.5 kg. 

Langt de fleste ræve er rød- eller orangebrune med sorte aftegninger på benene, ved snuden og bag ørene. Det underste af snuden, halsen og bugen er normalt hvid og mange ræve har en hvid halespids. Ræve kan dog forekomme i mange farvevarianter. Betegnelserne ”moseræv”, ”korsræv” og ”sølvræv” referer til forskellige pelsvarianter. Moseræven er rødbrun med sort hals og bug, korsræven er rødbrun med en sort stribe langs ryggen og på tværs ved skuldrene, så aftegningerne danner et kors, og sølvræven er sort med hvide dækhår. I sjældne tilfælde kan ræve være helt sorte eller helt hvide (Fig. 2).

Forekomst

I Danmark er ræven udbredt over hele landet, men den har vanskeligt ved at opretholde en bestand på mindre øer som fx Anholt, Endelave, Sejerø og Agersø. På mange danske øer har der dog gennem tiden være en fast bestand af ræve fx på Bornholm, Læsø, Samsø, Als, Tåsinge og Langeland. Den bornholmske rævebestand blev imidlertid næsten udryddet i forbindelse med skabudbruddet på øen i 1984. Ræve dukker fra tid til anden op på næsten alle øer, men forsvinder mange steder igen, enten fordi fødegrundlaget er for lille, eller fordi lokalbefolkningen på mange øer ikke ønsker ræve.

Habitat

Rævens store tilpasningsdygtighed og alsidige fødevalg gør, at den stort set kan tilpasse sig alle miljøer. Ræve forekommer og jager i landområder, i skove, områder med spredt bebyggelse og i byer. Graven anlægges ofte på steder med mindre menneskelig aktivitet og hvor jorden er forholdsvis tør fx på skråninger i skove, i småbevoksninger og krat, i nedlagte grusgrave, i mark- skel og i bane- eller vejskråninger. I byområder findes gravene typisk i grønne områder, i gamle tilgroede villahaver med ældre huse enten under husets fundament, krybekælderen eller under et skur. Ræve holder også til i kolonihaveforeninger, hvor de ofte anlægger grav under kolonihavehuse på punktfundament.

Føde

Rævens føde varierer alt efter levested, men de fleste fødeundersøgelser viser at hovedføden består af smågnavere, især studsmus som markmus og rødmus. Ægte mus som halsbåndmus, skovmus og rotter forekommer dog også hyppigt i rævens føde. Ræve tager spurvefugle og hønsefugle som agerhøns og fasaner og lejlighedsvis hare og rålam oftest som hhv. killinger og lam. Ved stranden samler ræve opskyllede fisk, krabber og muslinger, og om sommeren og i efteråret tager ræven også insekter, især løbebiller og skarnbasser, regnorm og bær. Man kan derfor om sommeren finde ekskrementer der udelukkende består af dækvinger fra biller eller kirsebærsten. Langs landeveje samler ræven trafikdræbte dyr og i villahaverne tager rævene en del af de talrige spurvefugle som lever i haverne. 

Menneskeskabte fødekilder som affald, franskbrød ved fuglebrættet samt mad sat ud i haven til hund, kat, pindsvin eller ræven selv har også stor betydning for ræven i byområder (Fig. 3). Ræve spiser stort set alt organisk materiale, som har den mindste fødeværdi. Den er med andre ord fødegeneralist og opportunist.

Historie

De ældste knoglerester af ræv i Danmark er fundet på boreale bopladser og er ca. 9.500 år gamle, men ræven har formentlig været en del af den danske natur i om- kring 11.000 år. På den tid har ræven levet i en lys birke-, fyrre- og hasselskov sammen med store rovdyr som los, ulv og bjørn.

Ynglebiologi

Rævens familieliv er lige så alsidigt som dens fødevalg. Ræve lever monogamt eller i mindre familie grupper. I Danmark lever de fleste ræve formentlig monogamt. Ræve etablerer sig typisk i familiegrupper i områder med forholdsvis høj bestandstæthed. I familiegruppen er der som regel flere hunner og en enkelt han. Normalt yngler kun en hunræv i hver familiegruppe, men to hunner opfostrer af og til hvalpe i samme grav. Rævene parrer sig i januar og februar. På den tid af året kan man være heldig at høre rævenes hæse og langstrakte parringskald. Hunræven er kun i brunst i tre døgn, og hanræven følger hende tæt i denne periode. Hunræven finder en egnet grav og føder hvalpene i marts eller april 51-53 dage efter parringen. Hvalpene vejer ca. 100 g ved fødslen. De er blinde og dækket af en kort mørk pels. Hunræven forlader dem kun kort de første 7- 10 dage efter fødslen. I denne periode bringer hanræven føde til hunræven . Hvalpene åbner øjnene, når de er omkring to uger og kommer første gang op af graven, når de er omkring fire uger gamle. Begge forældre fodrer hvalpene. De ekstra voksne ræve, som af og til ses ved ynglegraven, er formentlig yngleparrets hvalpe fra tidligere år. Disse ræve leger med hvalpene, men det er uvist i hvor høj grad de bidrager med føde til hvalpene. I juli og august begynder hvalpene at finde føde selv. De voksne ræve bringer stadig føde, men opholder sig ikke ved graven i længere tid. Hvalpene begynder at bevæge sig længere væk fra graven enten på egen hånd eller to og to. I september og oktober bryder familien op og især de unge hanner forlader yngleterritoriet.

Adfærd

Ræve er territoriale og forsvarer et område mod fremmede indtrængende artsfæller. Territoriet afpatruljeres og afmærkes med dufte fra urin og ekskrementer. Eks- krementer placeres gerne højt i terrænet, fx på en træstub (Fig. 4). Ræve har også duftkirtler under poterne, som afsætter dufte ved rævens færden i territoriet. Territoriestørrelser hos danske ræve er ikke undersøgt, men udenlandske undersøgelser tyder på at territorierne varierer fra 10-700 ha alt efter fødeudbuddet i området.

Ræve er sociale dyr og kommunikerer med en lang række signaler til hinanden. Foruden dufte kommunikerer ræve med et varieret ansigts- og kropssprog og et stort repertoire af lyde. Ræve kommunikerer især når ræve mødes på ny enten ved graven eller i landskabet. De voksne ræve udfører en ritualiseret hilsen og hvalpene kommunikerer højlydt ved graven, når de slås om bytte, leger eller hvis en hvalp er kommet på for lang afstand af de andre.

Om efteråret strejfer unge ræve ofte rundt to og to, men ellers jager ræve alene. Ræven kan høre mus på lang afstand og med et langt spring ”musespringet”, kan den ramme en mus, som den kan høre men ikke se. Når ræve jager fugle trykker ræven sig, så bugen næsten rører jorden og ræven kryber stille frem mod sit bytte. Når fuglen er indenfor rækkevidde kaster ræven sig frem i en vandret bevægelse og ikke i et musespring. Ræven samler ofte forråd, i form af fx mus, som den graver ned i sit territorium. Ræven kan huske placeringen af disse måltider og kan således hente det når den får brug for det.

Ræve er kendt for at spredes over store afstande især i november og december. Herhjemme kan ræve vandre op mod 140 km, men langt de fleste vandrer ikke længere væk end 15 km fra fødestedet.

Fjender og trusler

Bortset fra perioder med skab er den hyppigste dødsårsag for ræve i Danmark jagt. Ræve må i dag jages fra 1. september til 31. januar. Desuden må rævehvalpe uden for rævegrave reguleres i perioden 16. juni - 31. august. En mærkningsundersøgelse foretaget i 1970’erne viste, at 40-50 % af de danske ræve årligt nedlægges ved jagt. Mange ræve dræbes i trafikken. Der er ingen undersøgelser af, hvor stor en del af be-standen, som dræbes i trafikken, men det anslås, at der årligt omkommer 18.500-29.000 ræve i trafikken.

Skab har været årsag til den største nedgang i rævebestanden i nyere tid. Skab har været tæt på at udrydde den bornholmske bestand af ræve efter udbruddet på øen i 1984. Siden 1986, hvor skab første gang blev konstateret i Jylland, har bestanden mange steder, over en 10 års periode, været reduceret til under halvdelen. På Sjælland udbrød der skab i 2003 på Amager og skab har nu bredt sig til den sjællandske rævebestand. Skab er ikke smittefarlig overfor mennesker, men kan smitte hunde som har været i kontakt med ræve.

Bevaringsstatus

Ræven er ikke truet og rævebestanden har gang på gang vist sig, at kunne reetablere sig både efter intensiv bekæmpelse og sygdomsudbrud som fx skab. Ræven er et markant og spændende rovdyr i den danske natur. Som et af Danmarks almindeligste rovdyr spiller den en væsentlig rolle i forhold til at reducere antallet af svage og tilskadekomne individer i bestandene af dens potentielle byttedyr.

Aktuelle undersøgelser / nyere dansk forskning

Genetiske og morfologiske undersøgelser viser at by- rævene i København adskiller sig fra de ræve som lever omkring byen. Der er større genetisk forskel på rævene som lever i København og rævene på det øvrige Sjælland end mellem Jyske og Sjællandske ræve. Det er bemærkelsesværdig set i forhold til ræves store spredningspotentiale.

Morfologiske undersøgelser af kraniestørrelser hos ræve tyder på at danske ræve er blevet en smule større indenfor de seneste 100 år. Årsagen tilskrives rævenes kost, som i dag består af en større mængde menneskeskabte fødekilder og den manglende konkurrence fra større rovdyr som fx los og ulv.

Hvad kan DU gøre?

I dag bortreguleres ræve i fx fuglebeskyttelsesområder, hvor rævene udgør en trussel for sjældne jordrugende fugle. Her bør man i fremtiden tænke i mere langsigtede og bæredygtige løsninger. En bortskydning af rævene vil efter alt at dømme kun øge livsgrundlaget for andre rovdyr fx mår, lækat og ilder, som har samme effekt på fuglelivet som ræven.

Det stigende antal ræve i byer over hele Danmark skaber både glæde og bekymring. Der bør derfor oplyses om ræve i byerne, og om hvordan man lever med rævene i bebyggede områder. Meget af den føde som rævene lever af i byerne er menneskeskabt. Hvis man ønsker det, vil man formentlig kunne reducere antallet af ræve i et byområde ved at regulere adgangen til menneskeskabt føde, Langt de fleste ræve i byerne ser dog ud til at færdes i byområder uden de store problemer og de er til glæde for langt de fleste.

Supplerende litteratur

  • Asferg 1992. Ræv. I: Danmarks Pattedyr (bd. 2) (Red. Bent Muus). Nordisk Forlag A.S, København.

  • Bistrup, E. 1890: Ræven og musene. Tidsskrift for Skovvæsen 2. A. : 37-43.

  • Bræstrup 1949: Hundefamilien. Vort lands dyreliv. (Bræstrup ed.) s. 84-87.

  • Degerbøl., M. (1930): Om Pattedyr-Faunaen inden- for Københavns Bygrænse. Naturens Verden, pp. 385-413.

  • Elmeros, M, Pedersen, V. and Wincentz, T-L. 2003: Placental scar counts and litter size estimations in ranched red foxes (Vulpes vulpes). Mam- malian Biology. 68: 391-393.

  • Forchhammer, M. C. & Asferg, T. 2000: Invading parasites cause a structural shift in red fox dynam- ics. Proc. R. Soc. London. B. 267. Pp 779-786.

  • Grue, H. & Jensen, B. 1973: Annular structures in canine tooth cementum in red foxes (Vulpes vulpes L.) of known age. Danish Review of Game biology 8(7): 1-12.

  • Harris, S. (1977): Distribution, Habitat Utilization and Age Structure of a Suburban Fox (Vulpes vulpes) Population. Mammal Review 7: 25-39.

  • Harris, S. (1986): Urban Foxes. Whittet Books Ltd., London.

  • Harris, S. & Rayner, J. M. V. (1986): Models for Predicting Urban Fox (Vulpes vulpes) Numbers in British Cities and Their Application for Rabies Control. Journal of Animal Ecology 55: 593-603.

  • Holten, J. (1935): Ræven. I: Danmarks Patttedyr (Red. A.L.V.Manniche), pp. 173-188.

  • Jensen, B. & Nielsen, L. B 1968: Age determination in the Red Fox (Vulpes vulpes L.) from canine tooth sections. Danish Review of Game Biology 8 (3): 3-15.

  • Jensen, B. 1973. Movements of the Red Fox (Vulpes vulpes L.) in Denmark investigated by marking and recovery. Danish Review of Game Bi- ology 8 (3): 1-20.

  • Jensen, B. 1973: Ræven (Vulpes vulpes L.) og rævejagten i Danmark 1973/74. Danmarks Vildtundersøgelser 27:24pp.

  • Jensen, B. (1978): Ræv. s 9-30 I: Hvass, H. (red.): Danmarks Dyreverden, bind 10. Pattedyr. Roskilde og Bagger.

  • Jensen, B. & Sequeira, D. M. 1978: The diet of the Red Fox (Vulpes vulpes L.) in Denmark. Danish Review of Game Biology. 10 (8). 1-16.

  • Jørgensen, B. 1996: Den nye bog om ræven. Rhodos, København

  • Joensen, 1959: Ræven. GAD. 32s.

  • Kapel, C. M. & Saeed, I. 2000: Echinococcus multilocularis: En ny zoonotisk parasit i Danmark.

    Dansk Veterinærtidsskrift. 83 (8): 14-16.

  • Lauersen, L. S. 2002: Identification, quantification

    and comparison of the diet of rural and urban foxes (Vulpes vulpes) in Denmark. Master thesis. Zoological Museum, University of Copenhagen. 95pp.

  • Lloyd, H. G. 1980: The Red Fox. Bratford, London.

  • Mortensen, R. C. 1913: Ræven. Gads Danske Magasin.

  • Macdonald, D. W. (1988): Running with the Fox. pp. 20-21, pp. 172-173. Unwin Hyman Limited, London.

  • Macdonald, D. W. & Newdick, M.T. (1982): The Distribution and Ecology of Foxes, Vulpes vulpes (L.) in urban areas. In: Urban ecology (Ed by R. Bornkamm, J. A. Lee & M. R.D. Seaward, pp. 123- 135. Blackwell Scientific Publications, Oxford.

  • Madsen, A. B. 1998: Faunapassager i forbindelse med mindre vejanlæg – en vejledning fra Dan- marks Naturfredningsforening i samarbejde med Miljø- og Energiministeriet. Danmarks Miljøunder- søgelser. 16Pp.

  • Müller, J. 1969: Rabies i Sønderjylland 1964-65. Nord. Net. Med. 21: 65-84.

  • Nielsen, S.M. (1989): Forekomst af ræve (Vulpes vulpes L) i Århus by og skove 1989. Flora og Fauna 95 (2): 35-42.
  • Nielsen, S. M. (1990): The food of rural and subur- ban foxes Vulpes vulpes in Denmark. Natura Jut- landica 23(2): 25-32.
  • Olsen, S. 1995: Ræven i bymiljøet. Kaskelot 106: 10-21.

  • Page, R. J. C. (1981): Dispersal and population density of the fox (Vulpes vulpes) in an area of London. Journal of Zoology 194: 485-491.

  • Pagh, S., 1996: Ræven. Natur og Museum 35(1).

  • Pagh, S., 2002: Ræven Vulpes vulpes. I: P. 
  • Ketil (red.): Bornholms Pattedyr. Bornholms Natur-Fjælstaunijn.
  • Pagh, S., 2006: Rævenes indvandring til byer. Naturens Verden 4:2-11.

  • Pagh, S., 2006: Husskaden og ræven. Naturens Verden 9:16-19.

  • Pagh, S., T. Asferg & A. B. Madsen 2007: Ræv. I:H. J. Baagøe & T. S. Jensen (red.): Dansk Patte-dyratlas. Gyldendal. 176-181.
  • Pagh, 2008: Hvide byræve. http://www.naturhistoriskmuseum.dk/stenbronatur/nyt/nyt.htm

  • Pagh, S., 2008: The History of Urban Foxes in Aarhus and Copenhagen, Denmark. Lutra 51(1): 51-55.

  • Simonsen, V. Pertoldi, C, Madsen, A.B. & Loeschke, V. (2003): Genetic Differentiation of Foxes (Vulpes vulpes) Analysed by Means of Cra- niometry and Isozymes. Journal of Natural Conser- vation 11:109-116.

  • Tauber, P. (1878): En forsvindende Pattedyrverden i København- Geografisk Tidsskrift, Extrahefte, 17- 26.

  • Wincentz, T-L, J. 2004: Population dynamics of urban and rural red foxes (Vulpes vulpes) in Den- mark. M. Sc. Thesis. University of Copenhagen.

  • Yom-Tov Y., Yom-Tov S., Baagøe, H.J.. 2003: Increase of skull size in the red fox (Vulpes vulpes) and Eurasian badger (Meles meles) in Denmark during the twentieth century: an effect of improved diet? Evolutionary Ecology Research 5, 1037- 1048.

Om forfatteren

Sussie Pagh (tidl. Møller Nielsen), cand. scient. fra Aarhus Universitet 1988 med speciale i rævens biologi. Ph.d. 1994 fra Københavns Universitet efter tre års studier af polarrævens adfærd og fødeøkologi i Vest- grønland. Har bl.a. stået for undersøgelser og formidling i forbindelse med Projekt Pindsvin og Projekt Stenbronatur. Projekterne har især omhandlet byræve, ynglende sølvmåger på tagene i Århus by samt bekæmpelse af dræbersnegle og dennes påvirkning af pindsvinebestanden. Alle fotos af forfatteren undtagen fig. 2, som er taget af Kristian Jensen. Forfatteren er fra maj 2012 tilknyttet et forskningsprojekt ved Danmarks Jægerforbund om rovdyr og markvildt der skal undersøge  småbiotopernes betydning for rovdyrenes fødevalg og tryk på markvildtet. Læs mere om projektet

Sidst opdateret juni 2012.