Brud (Mustela nivalis)

Kendetegn

Bruden er Danmarks mindste rovdyr. I Danmark er bruden rødbrun på oversiden og gråhvid på undersiden. Overgangen mellem over- og underside er ujævn og takket. Desuden har bruden i Danmark ofte brune pletter ned på den hvide underside og som regel en tydelig brun plet bag mundvigen. Her i landet har bruden samme farve sommer og vinter. Bruden ligner lækatten men er dog mindre, har en kortere hale og mangler sort halespids. Hannernes kropslængde er mellem 21-23 cm og hunnernes kropslængde mellem 16-19 cm. Halelængde mellem 3-5 cm. Hannernes kropsvægt mellem 70-140 g; hunnernes kropsvægt mellem 40-75 g (se billeder af brud på Fugleognatur.dk).

 

Slægtskab

Bruden er et pattedyr, der tilhører Mustelidae (mårdyrfamilien). I Danmark er brudens slægtninge i familien af mårdyr: grævling, skovmår, husmår, ilder, mink, odder og lækat.

 

Forekomst

Bruden forekommer i hele Danmark, men mangler dog på en række øer blandt andet Samsø og Bornholm.

 

Habitat

I Danmark træffes bruden på arealer med stærk græsvegetation eller krat, eksempelvis på lysninger og rydninger i skov, enge, moser og skovkanter, hvor den jager efter byttedyr. Bruden er ikke helt så åbenlyst i den danske natur, da den opholder sig en del under jorden. Den udnytter forhåndenværende hulheder og specielt gangsystemer efter mus, rotter og muldvarpe. Her indretter de hvilepladser, ofte benytter de direkte musereder, som bliver yderligere foret med hår. Udover de typiske levesteder kan bruden dog også ses ved bebyggelse i lader, udhuse og lignende. Bruden har ikke helt krævende ved valget af habitat som lækatten. Da bruden er yderst specialiseret i at fange smågnavere, er den dermed i stand til at leve i et relativt lille område, og et område hvor andre arter ikke ville kunne få dækket deres fødebehov.

 

Føde

Bruden er et rovdyr, og hovedføden består af mus og specielt studsmus. Rovdyret kan også fange småfugle, fugleæg, frøer, firben og insekter. Den lidt større han er i stand til at tage større bytte end hunnen, som f.eks. unger af vildkanin. Bruden er på grund af sin ringe størrelse, i endnu højere grad end lækatten, i stand til at forfølge smågnaverne i diverse gangsystemer. Især den lille hun brud er højt specialiseret i at jage mus i musenes egne gange. Byttet dræbes med bid i nakken og fortæres nede i gangsystemet. Som hos de andre mindre mårdyr er bruden nødt til at have aktive perioder gennem hele døgnet, som følge af et meget stort areal/volumen forhold, med dertil stort varmetab. Det daglige fødebehov for en brud svarer til ca. en tredjedel af dyrets egen vægt.

 

Ynglebiologi

Bruden har ikke forlænget drægtighed som lækatten. Den parrer sig i det tidlige forår og føder ungerne ca. 5 uger efter. Bruden kan få op til 2 kuld om året på 4-6 unger. Dette er dog meget afhængigt af fødemængden. I perioder med rigelig fødetilgang er den i stand til at opfostre et kuld unger i foråret og et andet kuld i sensommeren. Allerede midt på sommeren er kuldet fra foråret kønsmodne, og i perioder med et stort fødegrundlag er de i stand til at producere endnu et kuld unger. Ungerne bliver født i de tidligere nævnte hvilepladser. Hannerne hjælper ikke til med yngelpleje af ungerne, så opfostringen må hunnerne klare alene. Hunnen dier i 4 uger eller længere og når ungerne er blevet uafhængige af moderen, bliver hunnerne oftest i nærheden af deres fødested, mens de unge hanner spreder sig, og er i stand til at sprede sig over lange strækninger. Dette afspejler da også forskellen af den reproduktive strategi mellem de to køn. Hunnerne ligger alt deres energi i yngelplejen, og hannerne konkurrerer om flest mulige parringer.

 

Uden for ynglesæsonen lever hunner og hanner adskilt. Begge køn tilegner sig territorier, hvor hannernes territorium er det største og inkluderer fra en til flere af hunnerne territorier. Territorierne bliver markeret og forsvaret overfor ”ubudne gæster” af samme køn. Markeringen af territorierne foregår med ekskrementer, urin og især med sekretvæske som bliver dannet fra kirtler ved halen. Størrelse og alder på et individ er afgørende for hvilke hanner der kommer til at dominere. Som grundregel vil det være den største og ældste han der har det største område. Derudover afhænger territoriestørrelsen af fordelingen og mængden af deres byttedyr.

 

Fjender og trusler

Brudens naturlige fjender i Danmark er rovdyr, herunder endda huskat, ugle og andre rovfugle. Som ved lækatten er der også indikationer på, at brud populationer bliver reguleret af mængden og fordelingen af føde i såvel tid som rum. Brud populationer er derfor ligeledes udsatte for meget store ændringer i bestandsstørrelse over tid.

 

Bevaringsstatus

Bruden har været totalfredet i Danmark siden 1967. Før fredningen af bruden var vildtudbyttestatistikken (http://vildtudbytte.dmu.dk/) eneste indikator på selve populationsstørrelserne. Efter fredningen er forekomsten af bruden blevet sværere at bedømme. En omfattende undersøgelse af den geografiske fordeling af de danske pattedyr er da også sat i værk, hvilket skulle kunne give et klare syn på de forskellige pattedyrs status i Danmark. I Danmark betragtes bruden som værende forholdsvis almindelig.

 

Ny forskning

Adskillige undersøgelser har påvist, at fragmentering af landskaber kan udarte sig i genetisk eller økologisk stres indenfor populationer. For nyligt blev der udført en undersøgelse, der prøvede at klarlægge brudens status i Danmark. Formålet var at undersøge om populationen udviste tegn på genetisk eller økologisk stres, som konsekvens af miljøforstyrrelser såsom fragmentering. Undersøgelsen blev udført ved en molekylær og en kraniometrisk analyse, da begge parametre har vist sig at kunne påvise stres som følge at fragmentering. Ved brug af begge parametre vil man derfor umiddelbart få en stærkere konklusion på undersøgelsen. Undersøgelsen var både med et temporal (en nutidig og historisk periode) og et rummeligt (opdeling i geografiske lokaliteter) perspektiv. Den samlede konklusion var, at brud populationen i Danmark ikke udviste tegn på at være udsat for hverken genetisk eller miljørelateret stress.

 

Supplerende litteratur

  • Jensen B. 1993: Nordens pattedyr. - G.E.C. Gad, 325 pp.

  • Asferg T. and Madsen A. B. 2000. Danmarks små mårdyr. - Natur og Museum 4: 35 pp.

  • Norup, Anne-Mette 2004: Speciale rapport: A craniometric and a genetic investigation of the Danish stoat (Mustela erminea) and weasel (Mustela nivalis) populations. Afdelingen for genetik og økologi. Århus Universitet.



    Tekst: Anne-Mette Norup