Pindsvin (Erinaceus europaeus)

Tekst og foto: Sussie Pagh


Kendetegn

Pindsvinet kan ikke forveksles med andre danske dyr. Pindsvinets ryg og sider er dækket af pigge. Ansigt, bug og ben er dækket af en lidt stiv hårbeklædning. Et fuldvoksent pindsvin har ca. 7000 pigge. Pindsvin måler normalt 20-30 cm fra snude til hale. Halen er ca. 3 cm og ørerne ca. 2 cm lange. Pindsvinet har et simpelt skelet og kraniet er kort og kraftigt. Tandsættet ligner rovdyrernes, men det afviger ved, at de midterste fortænder i over- og undermund er lange og fremadrettede. Hjørnetænderne er korte. Fortænderne virker nærmest som en pincet og er velegnede til at gribe insekter og andre mindre dyr. Vægten varierer med alder, køn og årstid. Etårige voksne pindsvin vejer normalt 450-700 g, mens ældre pindsvin kan veje 800 - 1.500 g. Hannerne er generelt lidt større end hunnerne. 



Slægtskab

Tidligere henførte man pindsvinene til ordenen insektædere, - Insectivora. I dag er insektæderne delt i tre ordener. Pindsvinet og dets nærmeste slægtninge i Danmark, spidsmus og muldvarp, henføres nu til ordenen Lipotyphla.
Pindsvinekranium, foto

De nulevende pindsvin inddeles i to underfamilier, de piggede pindsvin, Erinaceinae, og de hårede pindsvin, Galericinae. Der findes seks arter af hårede pindsvin, også kaldt rottepindsvin, der som navnet antyder ikke har pigge men hår. Der er 14 arter af piggede pindsvin fordelt på fire slægter.


Forekomst

Pindsvinet forekommer over hele Danmark, ikke bare på fastlandet og større øer, men også på en lang række danske småøer. Pindsvinets forekomst på mindre øer afhænger i høj grad af om lokalbefolkningen har udsat pindsvin gennem tiden.

Habitat

Pindsvin foretrækker en åben og blandet bevoksning. Pindsvin findes, hvor der er spredte småskove, græsarealer, krat og hegn. Parker, villahaver, sommerhusgrunde og landhaver med græsplæne, tætte hække, kompostbunker og bede med blomster og buske er således oplagte levesteder for pindsvin. Pindsvinet søger ofte ly ved menneskets boliger, enten i en busk ved husmuren, under et havehus, i et gammelt skur eller i laden. I større byer, hvor der er en smule bevoksning i baggården, kan man også finde pindsvin. Her er det ikke ualmindeligt, at pindsvinet strides med baggårdskatten ved madskålen. Derimod er monokulturer som større skovområder og det dyrkede land mindre gunstige levesteder for pindsvin.

 

Føde

Der findes ingen detaljerede studier af danske pindsvins føde. Fra undersøgelser i England og Nordtyskland ved man at pindsvin især æder mellemstore løbebiller, skarnbasser, snudebiller og oldenborrer. Også sommerfuglelarver, regnorme, ørentvister, snegle og stankelbenslarver er almindelige fødeemne. Pindsvinet tager lejlighedsvis bænkebidere, hvepse, bier, myrer, edderkopper og græshopper, men undgår mariehøns, skolopendere og større arter af rovbiller. Pindsvin æder gerne ådsler med dertilhørende maddiker, men ellers udgør hvirveldyr ikke en større andel af føden.






Man har set pindsvin tage frøer, men normalt vil de have vanskeligt ved at fange en frø. 

Æg og unger af jordrugende fuglearter ædes, hvis pindsvinet støder på dem. I pindsvinemaver har man også fundet rester af mus, spidsmus og muldvarp. Om efteråret æder pindsvin også lidt nedfaldsfrugt, bær og svampe.


Historie

De ældste knoglerester af pindsvin i Danmark er ca. 9.500 år gamle, men pindsvinet har formentlig været en del af den danske natur i omkring 11.000 år. Pindsvinet kendes fra stenalderens og bronzealderens køkkenmøddinger og helt ind i begyndelsen af 1900-tallet har man spist pindsvin i Danmark. Fattige bønder og sigøjnere har kogt suppe på pindsvin eller stegt dem over bål. Fra slutningen af 1800 tallet til omkring 1930 har man jaget pindsvin omkring fasanerier, hvor man mente de gjorde skade ved at æde æg. Det var ikke ualmindeligt at man på større godser nedlagde 100-200 pindsvin om året. Selvom pindsvinet var fredet hele året ifølge jagtloven af 1931, var det stadig tilladt at jage pindsvin ved fasanerier og hønsegårde. Først med jagtloven af 1967 blev pindsvinet totalfredet. I dag er pindsvinet et kærkomment dyr for de fleste haveejere, og der er flere foreninger, som plejer syge og tilskadekomne pindsvin og som offentligt deltager i debatten om pindsvinenes ve og vel. 

                                                                               

Ynglebiologi

pindsvineunger
I modsætning til de fleste fugle og pattedyr starter pindsvinet først sin ynglesæson midt på sommeren. De fleste pindsvin parrer sig fra midten af juni til midten af juli. Den lange periode i hi tærer på fedtreserverne, og de skal bygges op igen, før hunnen kan gennemføre en drægtighed og opfostringen af ungerne. Hunnen er drægtig i ca. 35 dage inden fødslen.  De fleste unger fødes fra sidst i juli til sidst i august, enkelte kuld helt hen i begyndelsen af oktober. Inden fødslen bygger hunnen en stor rede af græs og blade, ofte blandet med papir og plastik eller andet affald. Reden placeres i buskads, en kvasbunke, et gammelt skur, under et udhus eller legehus, ved soklen på et hus eller i en lade. Pindsvin får 2-9 unger. Hannen spiller ingen rolle i opfostringen af ungerne. En nyfødt unge er 6-8 cm lang og vejer 8-25 g, afhængigt af kuldstørrelsen. Ungerne fødes med ca. 100 hvide pigge men er ellers helt nøgne. Ved seks ugers alderen vejer pindsvineungen ca. 200 g og begynder at klare sig på egen  hånd.

Adfærd 

pindsvin i hiPindsvin er ikke territoriale, og ofte overlapper hanners og hunners aktivitetsområde hinanden. De er forholdsvis stationære, og opholder sig normalt i det samme område år efter år. Størrelsen af aktivitetsområdet varierer med fødegrundlaget, men generelt har hanner større aktivitetsområde end hunner. Hanners aktivitetsområde er gennemsnitligt 30 - 100 ha, mens hunners i gennemsnit er mellem 10 - 30 ha. Pindsvin går i dvale fra oktober/november til april/maj. Under dvalen falder pindsvinets legemstemperatur til mellem 1- 5°C. Normaltemperaturen for pindsvin er på 35,4°C. Stofskiftet sænkes til 1-2% af stofskiftet ved normal aktivitet. I dyb dvale kan hjertefrekvensen falde helt ned til 5 slag pr. minut. Til sammenligning slår pindsvinets hjerte omkring 147 slag pr. minut under almindelig søvn. I dyb dvale har pindsvinet lange perioder uden vejrtrækning. Disse perioder varer i gennemsnit 56 minutter, men kan vare helt op til 150 minutter. Perioderne uden vejrtrækning indledes med en udånding og afsluttes af 40-50 vejrtrækninger i løbet af 3-5 minutter, inden en ny periode uden vejrtrækning begynder. Dvaletilstanden tærer på fedtreserverne. Det er ikke ualmindeligt, at pindsvin taber sig 25-40% under dvalen.

Fjender og trusler 

Pindsvinet har ikke mange fjender. Piggene er et effektivt forsvarsvåben overfor de fleste fjender. Ræve, grævling og husmår kan tage pindsvin, men pindsvin udgør ingen væsentlig andel af disse rovdyrs føde. Ofte vil det dreje sig om trafikdræbte p indsvin som forekommer i føden. Ræve får ofte skyld for at tage pindsvin, men øjenvidneberetninger tyder på, at ræve normalt hurtigt mister interessen for et pindsvin. Der er flere eksempler på, at ræve og pindsvin spiser af samme madskål hos haveejere, som sætter mad ud til dyrene. Det eneste dyr, som har pindsvin på øverst på menuen, er stor hornugle. Pindsvin udgør omkring 25% af stor hornugles føde. Pindsvinets største fjende er uden tvivl mennesket. Hvert år dræbes 50.000-80.000 pindsvin på de danske veje. Et  ukendt  antal pindsvin omkommer ved ulykker i villahaver. Pindsvin drukner i havedamme eller falder i lyskasser, kælderskakter og huller. Mange pindsvin sidder fast i net til tennis eller fodbold, eller skades af haveredskaber eller hundebid.

 

Bevaringsstatus

Pindsvin er almindeligt og udbredt over det meste af Europa. Den europæiske pindsvinebestand ser ud til at være sund. Dog er der i flere europæiske lande fokus på, at trafikdrab der lokalt kan være en belastning for bestanden af pindsvin.

 

Aktuelle undersøgelser

I øjeblikket har Naturhistorisk Museum en hjemmeside om pindsvin. Hjemmesiden er opsat til skolebørn med fakta om pindsvin i forskellige niveauer. Desuden er der forslag til hvad man kan lave af aktiviteter med pindsvin. På hjemmesiden kan man se videoklip af pindsvin og tilmelde sig som pindsvineobservatør.

 

Hvad kan DU gøre?

Har man en have kan man sørge for, at pindsvinet har et godt fødegrundlag og gode redemuligheder, ved at have et bredt udvalg af urter og buske. Naturligvis bør man også afholde sig fra at sprøjte mod insekter og smådyr. Desuden vil pindsvinet gerne have adgang til vand. Har man et havebassin skal man sørge for, at pindsvinet kan komme op igen, hvis det falder i. Huller med stejle kanter skal dækkes til. Endvidere skal man se sig godt for, når man bruger skarpe haveredskaber, så man ikke skader et pindsvin, som måske ligger skjult i en busk eller en kompostbunke. Finder man et sygt pindsvin, kan man kontakte Dyrenes Beskyttelse som driver vildtplejestationer i hele landet eller Pindsvinevennerne i Danmark som yder gratis hjælp.

 

Supplerende litteratur

  • Degerbøl M. 1943: Paring and paringfights of the hedgehog (Erinaceus europaeus L.). - Videnskabelige Meddelelser fra Dansk Naturhistorisk Forening 106: 427-430.

  • Døssing B. 1985: Bogen om pindsvinet.:- Naturskolen. Carlsen, København.

  • Hansen L. 1969: Trafikdød i den danske dyreverden. - Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 63: 81-92.

  • Hansen L. 1982: Trafikdræbte dyr i Danmark. - Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 76: 96-110.

  • Jensen A. B. 2002: Summer and winter observations of hedgehogs (Erinaceus europaeus L.) in a Danish rural area. M.Sc. thesisAarhus Universitet

  • Jensen A.B. 2004: Overwintering of European hedgehogs Erinaceus europaeus in a Danish rural area. - Acta Theriologica.49(2):145-155.

  • Jensen B. 1996: 11 års registreringer af trafikdræbte, større pattedyr og fugle på Midtjylland. - Flora og Fauna 101(2):71-72.

  • Laursen J. T.1999: Fødevalg hos stor hornugle Bubo bubo i Danmark. - Dansk Ornitologisk Tidsskrift. 93: 141- 144.

  • Leach M. 2003: Dyr - tæt på. Pindsvin. - Forlaget Flachs, Holte.

  • Lund M. 1985: Pindsvinet. - Naturens verden. Rhodos. København.

  • Madsen A. B. 1998: Faunapassager i forbindelse med mindre vejanlæg - en vejledning. - Danmarks Naturfredningsforening. Danmarks Miljøundersøgelser.

  • Nauerby B., Pedersen K., Dietz, H. H. and Madsen, M. 2000: Comparison of Danish Isolates of Salmonella enterica Serovar Enteritidis PT9a and PT11 from Hedgehogs (Erinaceus europaeus) and Human by Plasmid Profiling and Pulsed-Field Gel Electrophoresis. - Journal of Clinical Microbiology 38(10): 3631-3635.

  • Nielsen S. A., Nielsen B.O., and Walhovd H. 1978: Blowfly myasis (Diptera: Calliphoridae, Sacophagidae) in the hedgehog (Erinaceus europaeus L.).- Entomologiske Meddelelser 46: 92-94.

  • Olsson J. 2003: Sådan lever pindsvinet. - Klematis. Århus.

  • Pagh S. 2004: Pindsvin og den iberiske skovsnegl. - Rapport fra Dyrenes Beskyttelse: 19pp..

  • Pagh S.2004: Pindsvinet. - Natur og Museum 43(2).

  • Reeve N. 1994: Hedgehogs. – T & AD Poyser Ltd. London.

  • Ursin E. 1948: Pattedyrenes udbredelse på de Sydfynske øer. – Flora & Fauna 54:99-109.

  • Walhovd H. 1975: The Winter activity of Danish hedgehogs in 1973/74 with information on the size of the animals observed and location of the recordings. - Natura Jutlandica 18: 53-61.

  • Walhovd H. 1977: Dyr i fokus: Det ukendte pindsvin. - Naturens Verden: 153-159.

  • Walhovd H. 1978: The overwintering pattern of Danish hedgehogs in outdoor confinement, during three successive winters.- Natura Jutlandica 20:273-284.

  • Walhovd H. 1979: Partial arousals from hibernation i hedgehogs in outdoor hibernacula. - Oecologia 40: 141-153.

  • Walhovd H. 1983: Pindsvinekuld i vindueskarmen. - Flora og Fauna 89: 13-14.

  • Walhovd H. 1993: Pindsvin. - In: B. Muus (ed). Danmarks Pattedyr. 3. udgave: 14-22. Gyldendal, Kbh.

  • Walhovd H. 1984: The breeding habits of the European hedgehog (Erinaceus europaeus L.) in Denmark. - Zeitschrift für Säugetierkunde 49(5): 269-277.

  • Walhovd H. 1990: Records of young hedgehogs (Erinaceus europaeus L.) in a private garden. - Zeitschrift für Säugetierkunde 55(5): 289-297.