Pindsvin (Erinaceus europaeus)Tekst og foto: Sussie Pagh
|
![]() KendetegnPindsvinet kan ikke forveksles med andre danske dyr. Pindsvinets ryg og sider er dækket af pigge. Ansigt, bug og ben er dækket af en lidt stiv hårbeklædning. Et fuldvoksent pindsvin har ca. 7000 pigge. Pindsvin måler normalt 20-30 cm fra snude til hale. Halen er ca. 3 cm og ørerne ca. 2 cm lange. Pindsvinet har et simpelt skelet og kraniet er kort og kraftigt. Tandsættet ligner rovdyrernes, men det afviger ved, at de midterste fortænder i over- og undermund er lange og fremadrettede. Hjørnetænderne er korte. Fortænderne virker nærmest som en pincet og er velegnede til at gribe insekter og andre mindre dyr. Vægten varierer med alder, køn og årstid. Etårige voksne pindsvin vejer normalt 450-700 g, mens ældre pindsvin kan veje 800 - 1.500 g. Hannerne er generelt lidt større end hunnerne.
SlægtskabTidligere henførte man pindsvinene til ordenen insektædere, - Insectivora. I dag er insektæderne delt i tre ordener. Pindsvinet og dets nærmeste slægtninge i Danmark, spidsmus og muldvarp, henføres nu til ordenen Lipotyphla.
![]() De nulevende pindsvin inddeles i to underfamilier, de piggede pindsvin, Erinaceinae, og de hårede pindsvin, Galericinae. Der findes seks arter af hårede pindsvin, også kaldt rottepindsvin, der som navnet antyder ikke har pigge men hår. Der er 14 arter af piggede pindsvin fordelt på fire slægter. ForekomstPindsvinet forekommer over hele Danmark, ikke bare på fastlandet og større øer, men også på en lang række danske småøer. Pindsvinets forekomst på mindre øer afhænger i høj grad af om lokalbefolkningen har udsat pindsvin gennem tiden. HabitatPindsvin foretrækker en åben og blandet bevoksning. Pindsvin findes, hvor der er spredte småskove, græsarealer, krat og hegn. Parker, villahaver, sommerhusgrunde og landhaver med græsplæne, tætte hække, kompostbunker og bede med blomster og buske er således oplagte levesteder for pindsvin. Pindsvinet søger ofte ly ved menneskets boliger, enten i en busk ved husmuren, under et havehus, i et gammelt skur eller i laden. I større byer, hvor der er en smule bevoksning i baggården, kan man også finde pindsvin. Her er det ikke ualmindeligt, at pindsvinet strides med baggårdskatten ved madskålen. Derimod er monokulturer som større skovområder og det dyrkede land mindre gunstige levesteder for pindsvin. Føde Der findes ingen detaljerede studier af danske pindsvins føde. Fra undersøgelser i England og Nordtyskland ved man at pindsvin især æder mellemstore løbebiller, skarnbasser, snudebiller og oldenborrer. Også sommerfuglelarver, regnorme, ørentvister, snegle og stankelbenslarver er almindelige fødeemne. Pindsvinet tager lejlighedsvis bænkebidere, hvepse, bier, myrer, edderkopper og græshopper, men undgår mariehøns, skolopendere og større arter af rovbiller. Pindsvin æder gerne ådsler med dertilhørende maddiker, men ellers udgør hvirveldyr ikke en større andel af føden. ![]() Man har set pindsvin tage frøer, men normalt vil de have vanskeligt ved at fange en frø. Æg og unger af jordrugende fuglearter ædes, hvis pindsvinet støder på dem. I pindsvinemaver har man også fundet rester af mus, spidsmus og muldvarp. Om efteråret æder pindsvin også lidt nedfaldsfrugt, bær og svampe. HistorieDe ældste knoglerester af pindsvin i Danmark er ca. 9.500 år gamle, men pindsvinet har formentlig været en del af den danske natur i omkring 11.000 år. Pindsvinet kendes fra stenalderens og bronzealderens køkkenmøddinger og helt ind i begyndelsen af 1900-tallet har man spist pindsvin i Danmark. Fattige bønder og sigøjnere har kogt suppe på pindsvin eller stegt dem over bål. Fra slutningen af 1800 tallet til omkring 1930 har man jaget pindsvin omkring fasanerier, hvor man mente de gjorde skade ved at æde æg. Det var ikke ualmindeligt at man på større godser nedlagde 100-200 pindsvin om året. Selvom pindsvinet var fredet hele året ifølge jagtloven af 1931, var det stadig tilladt at jage pindsvin ved fasanerier og hønsegårde. Først med jagtloven af 1967 blev pindsvinet totalfredet. I dag er pindsvinet et kærkomment dyr for de fleste haveejere, og der er flere foreninger, som plejer syge og tilskadekomne pindsvin og som offentligt deltager i debatten om pindsvinenes ve og vel.
Ynglebiologi![]() Adfærd
![]() Fjender og truslerPindsvinet har ikke mange fjender. Piggene er et effektivt forsvarsvåben overfor de fleste fjender. Ræve, grævling og husmår kan tage pindsvin, men pindsvin udgør ingen væsentlig andel af disse rovdyrs føde. Ofte vil det dreje sig om trafikdræbte p indsvin som forekommer i føden. Ræve får ofte skyld for at tage pindsvin, men øjenvidneberetninger tyder på, at ræve normalt hurtigt mister interessen for et pindsvin. Der er flere eksempler på, at ræve og pindsvin spiser af samme madskål hos haveejere, som sætter mad ud til dyrene. Det eneste dyr, som har pindsvin på øverst på menuen, er stor hornugle. Pindsvin udgør omkring 25% af stor hornugles føde. Pindsvinets største fjende er uden tvivl mennesket. Hvert år dræbes 50.000-80.000 pindsvin på de danske veje. Et ukendt antal pindsvin omkommer ved ulykker i villahaver. Pindsvin drukner i havedamme eller falder i lyskasser, kælderskakter og huller. Mange pindsvin sidder fast i net til tennis eller fodbold, eller skades af haveredskaber eller hundebid. ![]() BevaringsstatusPindsvin er almindeligt og udbredt over det meste af Europa. Den europæiske pindsvinebestand ser ud til at være sund. Dog er der i flere europæiske lande fokus på, at trafikdrab der lokalt kan være en belastning for bestanden af pindsvin.
Aktuelle undersøgelserI øjeblikket har Naturhistorisk Museum en hjemmeside om pindsvin. Hjemmesiden er opsat til skolebørn med fakta om pindsvin i forskellige niveauer. Desuden er der forslag til hvad man kan lave af aktiviteter med pindsvin. På hjemmesiden kan man se videoklip af pindsvin og tilmelde sig som pindsvineobservatør.
Hvad kan DU gøre?Har man en have kan man sørge for, at pindsvinet har et godt fødegrundlag og gode redemuligheder, ved at have et bredt udvalg af urter og buske. Naturligvis bør man også afholde sig fra at sprøjte mod insekter og smådyr. Desuden vil pindsvinet gerne have adgang til vand. Har man et havebassin skal man sørge for, at pindsvinet kan komme op igen, hvis det falder i. Huller med stejle kanter skal dækkes til. Endvidere skal man se sig godt for, når man bruger skarpe haveredskaber, så man ikke skader et pindsvin, som måske ligger skjult i en busk eller en kompostbunke. Finder man et sygt pindsvin, kan man kontakte Dyrenes Beskyttelse som driver vildtplejestationer i hele landet eller Pindsvinevennerne i Danmark som yder gratis hjælp.
Supplerende litteratur
|