Marsvin (Phocoena phocoena)

Af Carl Kinze

Kendetegn


Lille tætbygget hval uden veldefineret næb. Midt på ryggen sidder en lille trekantet op til 20 cm høj rygfinne, der på forkanten er forsynet med hudknuder eller tuberkler. Voksne dyr er typisk 130 - 180 cm lange og vejer 50 - 90 kg, men dyr på over 2 m er dog flere gange blevet målt. Nyfødte er ca. 75 cm lange og vejer 8 - 10 kg. Tænder: 23-28 spatelformede tænder i hver kæbehalvdel.

 

Lignende arter

Marsvinets ringe størrelse og den lille trekantede rygfinne gør arten forholdsvis let kendelig. De typiske marsvinerul er ligeledes et godt holdepunkt.

 

Forekomst

Marsvinets foretrukne levested er kystnære og lavvandede kystfjerne havområder. I det nordøstlige Atlanterhav forekommer arten langs kysterne fra Hvidehavet i nord til Vestafrika i syd. Store bestande findes i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat samt bælterne. I den indre Østersø er marsvinet nu ret sjælden, ligesom i Den Engelske Kanal, mens Det Irske og Keltiske Hav huser store bestande. Der fandtes tidligere en bestand i det vestlige Middelhav, og observationer ved den tunesiske kyst kunne tyde på tilstedeværelsen af en lille bestand her. En isoleret bestand findes i Sortehavet, hvorfra der til tider sker indvandringer til det Ægæiske Hav via Bosporus, Mamarahavet og Dardanellerne. Marsvinet er almindeligt forekommende langs den norske kyst ved Skotland, Færøerne og Island. Endvidere er marsvinet dokumenteret fra forskellige europæiske flodløb som Elben, Rhinen, Themsen og Nevafloden mellem Rusland og Estland. Marsvinet er den mest almindelige hval i alle danske farvande. Den er dog sjælden i farvandet omkring Bornholm og i det sydlige Øresund

 

Føde

En lang række fisk og blæksprutter står på marsvinets kostplan. Der er foretaget grundige undersøgelser flere steder i Nordatlanten, der tyder på at marsvinet er meget fleksibel. I den nordligste del af sit udbredelsesområde æder det overvejende lodde, mens der længere mod syd spædes op med sildefisk og torsk. I Sortehavet indgår kutlinger som et vigtigt fødeelement.

 

Ynglebiologi

Hannerne bliver kønsmodne når de opnår en længde på 135 cm og en alder på 2 - 3 år, hunnerne når de når en længde på 145 cm og en alder på 3-4 år. Drægtigheden varer ca. 11 måneder, diegivningen 5 - 8 måneder. Fødslerne finder sted først på sommeren og parringerne sidst på sommeren. En voksen hun kan derfor i princippet få en unge hvert år.

 

Adfærd

Grundelementet er mor-unge-par, der til tider samles i større enheder. Der er måske tale om en køns- og aldersrelateret opdeling. Flokke som sådan findes ikke, men marsvin flokkes om føden. Fourageringsfællesskaber på 20 - 30 dyr er ligeledes kendt. Unge ikke kønsmodne dyr strejfer mere omkring, mens drægtige hunner hvert år vender tilbage til det samme havområde (deres eget fødested). Dykketiden varer  6 - 8 min, normalt dog kun omkring 3 min. Den maksimale dykkedybde udgør nok 200 m, men normalt dykker dyrene ikke så langt ned. Marsvinet betegnes nogle steder som et sky dyr, mens det andre steder hyppigt tiltrækkes af sejlbåde og langsomme motorbåde. Marsvinet kan springe helt ud af vandet og foretage bovridning, men er mest kendt for sine rullende bevægelser.

 

Fjender og trusler

Spækhuggeren og store hajer er dokumenteret som naturlige fjender. En enkelt spækhugger, strandet ved Grenå i Danmark i 1861 havde således foruden en række spættede sæler, levn efter ikke færre end 13 marsvin i maven. Flere steder i Europa har der været en kommerciel udnyttelse af marsvinet, således også ved den flamske kyst og i de danske stræder. Sidstnævnte steder udnyttede man marsvinets årlige vandringer ind og ud af Østersøen. I 1800-tallet blev der nedlagt over 140.000 marsvin i danske farvande. Den største dødelighed i dag forekommer dog i form af utilsigtet bifangst i ned- og flydegarn i hele udbredelsesområdet. Alene Nordsø-fiskere får årligt 5.000 - 10.000 dyr i deres net.

 

Forskning i Danmark

Der er flere gange foretaget større undersøgelser af marsvinets biologi og bestandsforhold. 1986-1990 gennemførtes Projekt Marsvin www.hvaler.dk, en folkelig registrering af marsvinets forekomst i danske farvande. Marsvineforskning drives i dag på Fjord og Bæltcenteret www.fjord-baelt.dk, Odense Universitet og Danmarks Miljøundersøgelser www.dmu.dk.


I juli 2012 er Aarhus Universitet i gang med en optælling af marsvin i de indre danske farvande. Link.

 

Relevante links

www.havpattedyr.dk

www.marinemammalogy.org

www.iwcoffice.org