Hvidnæse (Lagenorhynchus albirotris)

Af Carl Kinze
    

 

Kendetegn

Robust kortnæbbet delfin med høj midtstillet rygfinne. Voksne dyr er 2.4 - 3 m lange og vejer 180 - 350 kg, nyfødte er 1.2 m lange og vejer omkring 40 kg. Der sidder 25-28 kegleformede tænder i hver kæbehalvdel. Den eneste lignende art af samme størrelse og med samme lille næb er hvidskævingen, der dog hverken har en hvid sadel eller et hvidt næb. Hvidskævingen har et olivengult bånd bagtil på siderne.

 

Forekomst

Hvidnæser forekommer i Nordatlantens tempererede og subarktiske kyst- og shelfvande. Mod nordøst helt op til Hvidehavet. Den er almindelig ved den norske vestkyst. I Nordsøen ses den hyppigst om sommeren, dog mest i den nordlige del. Arten er hyppig forekommende i Skagerrak og det ydre Kattegat, hvortil der jævnlig sker indvandringer til det indre Kattegat. Forekommer lejlighedsvis helt inde i Østersøen. Er i de senere år fundet ved de franske og spanske kyster. Portugals sydligste kyster udgør sandsynligvis sydgrænsen for udbredelsen i Nordøstatlanten. I Nordvestatlanten er den mest almindelig ved Labrador og Sydvestgrønland. Arten forekommer normalt så langt mod syd som Cape Cod.

 

Føde

Torskefisk og blæksprutter.

 

Ynglebiologi

Både hunner og hanner bliver kønsmodne når de bliver 9 - 14 år gamle. Hunnerne er da ca. 245 cm lange og hannerne ca. 10 cm længere. Fødsler og parringer finder sted om sommeren. Drægtigheden varer antageligt 10 - 11 måneder som hos visse andre arter af delfiner. Principielt vil en kønsmodne hun kunne føde en unge hvert år, men der er formentlig pauser mellem drægtighederne. Diegivningens længde kan ikke angives.

 

Adfærd

Flokke på op til 30 dyr er ikke nogen sjældenhed, men der ses nogle gange flere hundrede og endda flere tusinde dyr sammen. Flokstrukturen er ikke kendt. Hvidnæser kan være nysgerrig og nærmer sig ofte mindre fartøjer. Meget akrobatisk optræden med typiske delfinspring. Under gode observationsbetingelser kan ses de bølgesprøjt, den laver med halefinnen. Rider undertiden på skibenes bovbølger. Dykkeadfærden er ikke kendt i detaljer. Svømmer nogle gange sammen med finhvaler og danner blandede flokke med hvidskævinger.

 

Fjender og trusler

Formentlig spækhuggeren og for ungernes vedkommende måske store hajarter. Der er ingen kommerciel udnyttelse af arten. Enkelte individer nedlægges ved Sydvestgrønland. Utilsigtede bifangster forekommer både i nedgarn og trawl.

 

Relevante links

www.hvaler.dk

www.fjord-baelt.dk

www.dmu.dk

www.havpattedyr.dk

www.marinemammalogy.org

www.iwcoffice.org