Kendetegn

Vildkaninen kan i danmark kun forveksles med haren. Vildkaninen kendes på at både ører og bagben er kortere i forhold til resten af kroppen. Dette er ikke tilfældet hos haren. Kaninens ører når således kun til spidsen af snuden, mens harens ører når 2-3 cm ud over snuden. Vildkaniner vejer mellem 1,5 og 2,0 kg. De har en kropslængde mellem 35 og 50 cm.

Vildkaninen er oftest gråbrun med et lysere stykke på bugen. Halens underside og bagende er helt hvid, hvilket er mest synligt når dyret løber.

Hos vildkaninen er det på afstand svært at skelne mellem hanner og hunner, eksempelvis er de omtrent lige store. Den kønsmodne hans hovede er en anelse bredere end hunnens. Vildkaninens unger er nøgne og blinde ved fødslen. Harens unger fødes derimod med pels og åbne øjne. Harens unger fødes i det fri. Vildkaninen føder dens unger i de underjodiske gangsystemer, hvor harens unger fødes i det fri.

Slægtskab

Tidligere hørte vildkaninen til rodentia ordenen (gnavere) som bl.a. også omfatter bæver og egern. Men I 1912 blev ordenen lagomorpha (støttetandede) officielt anerkendt. Ordenen indeholder 2 familier, harefamilien og pikafamilien. Vildkaninen hører til harefamilien. Ud over vildkaninen omfatter harefamilien blandt andet den europæiske hare (Danmark) polarharen og sneharen. Der findes ingen fritlevende arter af pikafamilien i Danmark. De støttetandede skiller sig ud fra gnaverne ved at have et par ekstra tænder bag de øverste fortænder, og ved at kæberne bevæger sig fra side til side, når de æder. Gnaverne bevæger kæberne frem og tilbage.

Forekomst

Vildkaninen stammer oprindeligt fra nordvestafrika, hvorfra den ved egen og menneskets hjælp har bredt sig til det meste af vesteuropa. I Danmark forekommer vildkaninen i Sønderjylland, på Lolland og på Bornholm, samt på en række mindre øer, såsom Fanø og Endelave. Bestanden i Sønderjylland stammer både fra udsætninger og fra indvandringer fra Tyskland. Bestandene på de danske øer stammer udelukkende fra udsætninger. Enkelte steder findes der endog små bestande af tamkaniner, også her er der tale om udsætninger.

Habitat

Det er vigtigt for vildkaninen at jorden, hvor den lever ikke er for tung og leret, da dette gør det svært for den at grave gange. Vildkaninens foretrukne leveområder er skovkanter, levende hegn eller krat der vender ud mod åbne arealer, som afgræssede marker, heder eller klitområder. Kaninerne fouragerer oftest i umiddelbar nærhed af deres bo, så de hurtigt kan søge i skjul, hvis der skulle blive fare på færde. Er der ro omkring boet kan man se kaninerne fremme og aktive det meste af dagen. Er der derimod forstyrrelser i nærheden af boet, tilbringes det meste af dagen i boet og kaninerne kommer først frem ved skumringstid.

Føde

Vildkaninen lever af planteføde, hovedsagelig bestående af en lang række urter og græsser, men den spiser også blade, bark og rødder. Sidstnævnte kan især spille en rolle i at sikre kaninens overlevelse om vinteren.

Historie

Vildkaninen blev indført i Danmark i middelalderen, som en yndet delikatesse. I Danmark har arten ikke formået at brede sig til hele landet, blandt andet fordi nordgrænsen for dens naturlige udbredelse går igennem Danmark. Andre steder hvor kaninen er blevet indført, eksempelvis i Australien, er bestanden vokset så voldsomt at dens eksistens truer flere af de indfødte arter. Her kæmper man for at holde antallet af kaniner nede, blandt andet med biologisk bekæmpelse i form af myxomatosis. For kaniner er dette en dødelig virus sygdom.

Ynglebiologi

Hunkaninen er drægtig i 28-30 dage, hvorefter hun føder 4-8 unger. Kuldstørrelsen kan dog variere meget, og der kan forekomme langt større kuld. En enkelt hun kan føde og opfostre op til 4 kuld unger om året. Kort før fødslen laver hunnen en rede af tilgængeligt plantemateriale, reden fores med totter af hår, som hunner plukker fra sit bryst. Når ungerne fødes er de nøgne og blinde. I de første 3 uger bliver ungerne i reden, som hunnen kun besøger en enkelt gang i døgnet for at die ugerne. 3 uger gamle begynder ungerne at udforske verden uden for boet. Allerede efter 4 uger må de helt klare sig selv. Vildkanierne bliver kønsmodne når de er 8 måneder gammel.

Adfærd

Vildkaninen lever i kolonier med underjodiske gangsystemer, som kaninerne selv graver. En koloni kan bestå af mange individer. I hver koloni er der en klar social rangorden, hvor der er en dominerende han og en eller flere dominerende hunner. Den dominerende han parrer sig med flest hunner, mens de dominerende hunners privilegier består i at anvende de bedst beskyttede redesteder midt i kolonien. Når eksempelvis et rovdyr nærmer sig kolonien advarer kaninerne hinanden ved at stampe hårdt i jorden med bagbenene og vise det hvide på halen frem.

Fjender og trusler

Vildkaninen har ligesom haren, mange fjender, heriblandt ræv, mår, ilder, mink, en række rovfugle som eksempelvis ørne og våger. Desuden hører ugler, måger og kragefugle også til blandt fjenderne, som dog hovedsagligt menes at tage de unge dyr. Predationen på kaninerne er oftest så effektiv at kun en lille del af de fødte unger når den reproduktive alder. Som tidligere nævnt kan sygdommen myxomatose også være en trussel mod bestanden af vildkaniner, som i tætte bestande kan udrydde op til 90 % af en betand. Med jævne mellemrum findes virusen også i de danske bestande. Så sent som i 2005 blev det på Danmarks fødevareforskning i Århus, konstateret at et individ, fundet på Fanø, var død af myxomatose-virusen.

Bevaringsstatus

Vildkaninen er i Danmark hverken på rød- eller gullisten www.indsætlinktilrødlisten. I Danmark er jagttiden på vildkanin fra 1/9 til 31/1. De seneste år er der nedlagt omkring 5000 individer om året på dansk jord. Jagtudbyttet har siden indførslen af vildkanin svinget voldsomt, fra 3200 individer i 1981/82 til omkring 17500 individer i 1990/91. Langt størstedelen af udbyttet nedlægges i Sønderjylland samt på Fanø og Endelave. På landsplan kan jagt på vildkanin ikke betragtes som en regulerende faktor. Efter som mange af bestandene i Danmark stammer fra udsætning, er der igennem tiden flere steder gjort ihærdige forsøg på at udrydde betstandene på flere af øerne.

Ny forskning

Birger Jensen har i Flora og Fauna (2003) udgivet artikelen: Forekomster af vild- og tamkanin på de danke øer. Han har her sammefattet skriftige- og mundtlige registreringer af kanin i Danmark, i perioden 1870-2003. Hvert år offentliggøres antallet af nedlagte vildkaniner i Danmark, i den danske vildtudbyttestatistik fra Danmarks Miljøundersøgelser www.link.dk. Der foreligger på nuværende ikke konkrete planer om yderligere forskning af vildkaninen i Danmark.

Hvad kan DU gøre?

Udsættelser af både vild- og tamkaniner i Danmark er forbudt. Det må derfor på det skarpeste frarådes at man slipper dyrene ud i naturen.

Supplerende læsning

 

 

Tekst: Rikke Mørch