|
|
||||
Pattedyrmøde 2010Dansk Pattedyrforening og Dansk Havpattedyrforening indbyder til Pattedyrmøde 2010. Traditionen tro er det muligt at mødes for at præsentere og diskutere nyligt afsluttede, igangværende eller kommende projekter. Pattedyrmødet henvender sig til alle med interesse i danske pattedyr; alment interesserede, såvel som studerende, forskere og andre, der er interesserede i ny viden og aktuelle emner vedrørende pattedyr.
TidspunktFredag d. 12. marts, kl. 13:00 (check-in fra kl. 12:00) til lørdag d. 13. marts 2010, kl. 16:00.
StedNaturhistorisk Museum, Århus
ProgramDet foreløbige program kan downloades her.
PrisDeltagelse i mødet: 200,- Deltagelse i mødet inkl. middag fredag aften: 400,-
Prisen inkluderer deltagergebyr, kaffe og kage samt foreningens blad Apodemus med sammendrag af oplæggene fra mødet. Der vil blive arrangeret fælles bestilling af frokost lørdag til de interesserede for egen regning. For at kunne deltage i mødet skal man være medlem af enten Dansk Pattedyrforening eller Dansk Havpattedyrforening - dette koster 100,- og vil blive lagt på prisen for ikke-medlemmer. Studerende, der tilmelder sig, og som holder et mundtligt indlæg eller præsenterer en poster til Pattedyrmøde 2010, får gratis medlemskab. Ved afmelding mindre end en måned før mødet kan deltagergebyret desværre ikke tilbagebetales.
Foreningerne lader det være op til den enkelte at sørge for logi. Vi har dog reserveret et antal værelser på Århus Vandrehjem: http://www.aarhus-danhostel.dk/.
|