Arrangementer‎ > ‎

Pattedyrmøde 2012

Pattedyrmøde 2012

Dansk Pattedyrforening indbyder til Pattedyrmøde 2012. Traditionen tro er det muligt at mødes for at præsentere og diskutere nyligt afsluttede, igangværende eller kommende projekter. Pattedyrmødet henvender sig til alle med interesse i danske pattedyr; alment interesserede, såvel som studerende, forskere og andre, der er interesserede i ny viden og aktuelle emner vedrørende pattedyr.

Pattedyrmødet afholdes hvert andet år på skift mellem landsdelene, Sjælland, Fyn og Jylland.  I 2012 er turen kommet til Fyn.

Pattedyrmødet samt efterfølgende generalforsamling afholdes d. 9.-10. marts på Naturama i Svendborg.

Pattedyrmødet starter fredag d. 9. marts kl. 13:00 (efter frokost) og slutter efter generalforsamlingen lørdag d. 10. marts kl. 16:00. Prisen deles op i et deltagergebyr på Naturama samt overnatning i Svendborg efter eget ønske. Overnatning bestilles separat direkte med det
ønskede sted. Da der er travlt i Svendborg i de dage vil reservation i god tid være anbefalelsesværdigt.

Tidspunkt

Fredag d. 9. marts til lørdag d. 10. marts 2012 

Sted

Naturama, Svendborg

Pris

Deltagelse i mødet inkl. fuld forplejning: 650 kr. (500 kr. for studerende)

Ved tilmelding efter den 15. februar 2012 tillægges prisen 100 kr.

 Prisen inkluderer:

  • Foreningens blad Apodemus med abstracts af alle oplæg fra mødet
  • Forfriskninger med frugt, kaffe og kage (fredag og lørdag)
  • Festmiddag i Naturama’s udstilling: to retters menu med ét glas vin/øl/vand (fredag)
  • Natmad (fredag)
  • Frokost (lørdag)

For at kunne deltage i mødet skal man være medlem af Dansk Pattedyrforening. Et års medlemskab koster 100 kr. og vil blive lagt til prisen for ikke-medlemmer. Studerende, der tilmelder sig, og som holder et mundtligt indlæg eller præsenterer en poster til pattedyrmødet, får et gratis medlemskab. Ved afmelding mindre end tre uger før mødet kan deltagergebyret desværre ikke tilbagebetales.

Tilmelding

Tilmelding sker ved betaling af deltagergebyr og medlemsskab direkte til foreningens konto: reg.nr. 1551, kontonr. 1319272. Husk at angive navn, adresse og mail, samt hvad der betales for. Tilmelding af foredrag eller poster-­præsentationer foretages via foreningens hjemmeside: www.pattedyrforening.dk, hvor programmet også annonceres. Deadline for indsendelse af abstracts til præsentationer er 15. februar 2012. 

Priser for overnatning (overnatning er ikke inkluderet i deltagergebyret):

Hotel Svendborg
• Enkeltværelse kr. 750,00 inkl. morgenbuffet
• Dobbeltværelse kr. 850,00 inkl. morgenbuffet 

 Hotel Garni
• Enkeltværelse kr. 550,00 inkl. morgenbuffet
• Dobbeltværelse kr. 650,00 inkl. morgenbuffet,

DanHostel: Se vandrerhjemmets hjemmeside


Foredrag eller posterpræsentation

For at Pattedyrmøde 2012 skal afspejle den store bredde i aktiviteter vedrørende danske pattedyr opfordres alle til at bidrage med præsentationer i form af posters, oplæg eller andet. 

Tilmeld dit bidrag her

Du kan indsende dit sammendrag senest 28. februar 2012 via email. Sammendragene bliver samlet i årets udgave af Apodemus.

Program

Se det foreløbige program her